søndag d. 25. september kl. 14,
mødested Gl. Torv. Skælskør
Foreningen til bevarelse af gamle bygninger
og miljøer i Korsør og omegn
12.9.2011
Indbydelse til byvandring i Skælskør
Får man sig en stegt rødspætte her på restauranten på havnen bliver det efterladte spætteskelet overfaldet
af sultne måger. Det var i øvrigt den bedste rødspætte jeg havde fået i lang tid og så var den uden panering.
Kære medlemmer af Bevaringsforeningen
I samarbejde med Bevaringsforeningen i Skælskør indbydes hermed til en byvandring i Skælskør:
søndag d. 25. september kl. 14,
mødested Gl. Torv.
Det er virkelig hyggeligt at se på livet her i havnen. Det er Turbåden du ser ovre til venstre. Jeg kan på
det varmeste anbefale en tur med den.
Skælskør er også en af vore smukke gamle byer i Slagelse Kommune, og med en spændende historie.
Kamma Juul Thell vil fortælle om byens historie, og vise os steder, der har præget
og betydet noget for byens udvikling, vi skal se på byens huse og bevaring,
eller mangel på samme, nej Skælskør, der ligger smukt ved indløbet til Noret,
og har bevaret det ganske særligt købstads præg, har mange smukke huse.
Sæt X i kalenderen. Hvis der er stemning for det, vil der være mulighed for
at drikke en kop kaffe efter byvandringen.
Jeg arbejder på, at skrive en del artikler om vore kirker her på egnen. Det her er en af mine fotooptagelser om
denne virkelig spændende kirke i Skælskør.
Det er en rød teglstenskirke. Kirkebyggeriet er påbegyndt umiddelbart
efter år 1200 og var indviet til de søfarendes helgen Sankt Nikolaus af Myra.
De ældste og senromanske dele, koret
og skibet i ét med den halvrunde og halvkuppelhvælvede apsis for østenden, er opført af rå og kløvede kampesten
iblandet teglsten.
Men skibets nordside (som du ser her) og vestgavlen er helt af munkesten. Munkesten er noget
større end nutidige mursten, men størrelsen varierer: Længden fra 25 til 31 cm,
bredden fra 11 til 15 cm og tykkelsen fra 7 til 10 cm. Til sammenligning måler nutidige danske mursten 23x11x5,5 cm.
Munkesten fremstilles fortsat, men anvendes i dag stort set udelukkende til vedligeholdelse og reparation af ældre bygninger.
Det var Valdemar den Store,
der fik hentet kunsten med at brænde teglsten fra Norditalien til Danmark.
Sct. Bendts kirke i Ringsted er Valdemars
bygningsværk og hans slægts begravelseskirke (oprindelig et kloster)
og man har uden for byen ved Benløse fundet det sted, hvor leret blev hentet
og stenene brændt.
Valdemar byggede også en borg på Sprogø og her kan du også se hans teglsten. Det gælder
flere andre byggerier fra hans hånd - eksempelvis Antvorskov kloster ... men det må du høre om en anden gang.
Men det er da morsomt at høre om de her sten, der er en slags forløber for LEGO-klodserne.
Skælskør Kirke. Den menes at være opført i Valdemar Sejrs tid 1202 til 1241´.
Her ser vi indgangspartiet til biblioteket. Der blev afsat 12 millioner kr. på budgettet 2011 til
at udbygge stedet her til medborgerhus og kulturelt værested for Skælskørs borgere.
Desværre saboterer det nye flertal i Slagelse byråd denne idé og mener, at det hele er
gjort med at renovere den gamle rådne pakhusbygning på havnen og har samtidig søgt
og fået tildelt en million kroner til dette formål af Landudviklingsmidlerne, men de kan
kun bruges til landudvikling og støtte til fiskerierhvervet. Så denne gamle pakhusbygning
kaldet "det røde pakhus" (navnet giver den borgerlige fløj i byrådet sure opstød) kan
alene anvendes til maritime formål til støtte for fiskerierhvervet, hvis LAG ikke vil risikere
at få en EU sag på halsen om ulovlig uddeling af midler.
Her lige et billede fra det indvendige af biblioteket.
Tilmelding til Gyrit Kaaber på gyritkaaber@gmail.com eller på telefon 2534 2511
senest fredag den 23. september.
Vor forening er medlem af bevaringsforeningen.
Indsat af webmaster den 14. september 2011 - billederne står webmaster også for - det samme gælder teksten om kirken og biblioteket.